Produktudvikling, Formgivning, 3D Konstruktion og Prototype fremstilling.

Her kan du se hvad vi kan gøre for dig, igennem processen med produktudvikling, fra start til slut.
Industriel Designer Kent Laursen

Produktudvikling fra ide til produkt

Den korteste vej i mål med dit produkt eller din prototype.

Jeg er Industriel designer og tilbyder produktdesign, lige fra research, ideudvikling og formgivning til mekanisk konstruktion, prototyper og nulserier. 

Mine samarbejdspartnere og jeg har medvirket til produktudvikling i over 20 år, og kan være med i produktudviklings forløb, fra ide til færdigt produkt.

Eller i en eller flere af delprocesserne i udviklingsforløbet.

Vi løser opgaver ved hjælp af designmetoder og research og tager udgangspunkt i brugere, miljø og vores kunders behov.

Du kan altid ringe for en uforpligtende snak hvis du har en ide til et produkt der skal udvikles, et eksisterende produkt der skal forbedres, eller en prototype der skal fremstilles.

Vi kan researche, ideudvikle, formgive og konstruere i 3D Solid Works for dig, og tilstræber altid at være så effektive i hele udviklingsprocessen som muligt.

Vi kan udføre research til dit nye produkt.

Research og brugerinddragelse.

 

For at undgå at kopiere eller plagiere, starter vi altid med en research af, om der findes lignende produkter på markedet, hvordan er de designet og formgivet ? hvad kan de ? hvad gør de ? hvordan sælger de ? 

Vi kan planlægge hvilken research der skal udføres for at kunne udvikle produktet så hurtigt som muligt og så godt som nødvendigt. Hvis du allerede har gjort det, tager vi udgangspunkt i dine undersøgelser.

Vi definerer hvem den forventede målgruppe eller bruger er, så vi med fælles forståelse kan tage udgangspunkt i at produktudvikle det optimale til modtageren. 

Ved at inddrage brugeren tidligt og sent i produkt udviklings processen, kan vi få insights og inspiration, undgå misforståelser og ikke mindst få testet om det man har frembragt, lever op til de forventede mål.

Vi kan se på din opgave med nye øjne og fremstille nytænkende koncept forslag.

Konceptudvikling.

Når en ide skal udvikles til et koncept tager vi udgangspunkt i research og undersøgelser, eller et designbrief fra dig.

Vi går videre med udviklingen og frembringer et antal koncepter, der ligger indenfor de rammer vi har defineret i research forløbet, eller som du har leveret en kravsspecifikation til.

Hvis produktet skal indeholde elektriske eller mekaniske komponenter, tegner vi konceptet op “udenom” disse, så der ikke kommer overraskelser senere i processen, hvis vi selv står for den mekaniske konstruktion, har vi det ydre med i overvejelsene fra starten af opgaven.

Vi kan eventuelt frembringe et antal koncepter med udgangspunkt i forskellige produktionsteknikker.

Koncepterne kan være defineret af håndskitser, 3d digitale skitser og fysiske skitsemodeller, eller en kombination.

Vi kan formgive dit produkt så det passer til brugeren og 3D konstruere det, så du kan få lavet prototyper.

3D konstruktion.

Vi formgiver og 3D konstruerer for kunder i hele Danmark.

Sprøjtestøbte og støbte plastdele, støbte, pressede, stansede og printede metaldele, pladeudfoldninger, svejste emner. dele der skal laserskæres eller 3D printes, trædele eller syede konstruktioner. mm.

Alle teknikker har unikke muligheder og begrænsninger.

en uforpligtende snak om mulighederne for at 3D konstruere dit produkt, i forhold til formgivning, fremstillingsteknik, grønt aftryk, produktionsland, og værktøjsomkostninger.

Lad os tage en snak om dine muligheder, det er betydeligt lettere at komme videre med din produktiudvikling, når produktet  først er 3D konstrueret.

Vi kan fremstille dokumentation i forbindelse med dit produkt.

Dokumentation.

Vi kan levere dokumentation der kan anvendes til udvikling af modeller og prototyper, eller til prisforespørgsler og produktion af det endelige produkt.

Dokumentationen kan være i form af tekniske tegninger, 3D filer og instruktioner i hvordan produktet skal produceres.

Hvis du skal patentere, brugsmodel registrere eller designbeskytte, kan vi levere streg tegninger til det.

Vi kan også hjælpe med fremstilling af brugermanualer, instruktioner eller mærkning, så der skabes en bedre forståelse af det endelige produkt og dets funktion og vedligehold.

Dokumentation styrker din dialog om produkter internt og eksternt. Den kan synliggøre  hvor du er i udviklings forløbet. Den gør det nemmere at formidle ideer og koncepter. Og ikke mindst, få dem produceret og ophavsret beskyttet.

Vi kan fremstille modeller så du kan evaluere form og størrelse.

Modelbygning.

Ønsker du at prøve din ide af, eksempelvis med brugere, fokusgrupper, på messer, til fotoshoots eller internt i din organisation, så kan du få fremstillet en model, hos os.

Med en model af dit koncept kan du teste størrelse, vægt, ergonomi, udseende og hvordan det kommende produkt fornemmes, på en hel anden måde end at se det i et 3D program eller på en tegning.

Det er noget billigere at rette alle fejl inden du inddrager produktionen eller producenter og inden eventuelle værktøjer er fremstillet.

Dit koncept kan virke mere overbevisende og gennemtænkt når det er gjort fysisk.

Vi bruger mange teknikker til at fremstille modeller, herunder 3D print, 3D fræsning og hånd fremstilling, og kan for eksempel fremstille i plast, keramik, glas, sten, metaller og træ.

Vi kan fremstille prototyper så form og funktion kan testes.

Prototypefremstilling.

Vi kan fremstille dine prototyper til evaluering løbende i udviklingsfasen, så du kan komme frem til det endelige produkt, så hurtigt som muligt.

Prototyper der i materialevalg, form og funktion ligger tæt på det forventede, endelige resultat, giver det bedste fundament for tests og videreudvikling.

Vi kan også lave funktionsmodeller eller prototyper der primært hjælper med at teste og evaluere enkelte funktioner i et produkt, det vil sige den mekaniske eller funktionelle del og ikke nødvendigvis den formgivningsmæssige.

Du kan også få lavet en model der repræsenterer formgivningen og prototyper af funktionelle elementer der repræsenterer funktionen, så du kan evaluere formen med det ene, og funktionen med det andet.

Hvis produktet ikke har en mekanisk funktion kan vi lave en prototype der kommer så tæt på form og materiale, som muligt.

Vi kan fremstille en 0 serie, så overraskelser i produktionen af det endelige produkt, minimeres.

Produktion og 0 serier.

Ønsker du en 0 serie fremstillet for at finde ud af hvor lang tid det tager at producere det endelige produkt og samle og pakke det, så lad os tage en snak om det. Ved at være godt foreberedt kan overraskelser undgås når den endelige produktion skal forløbe planmæssigt.

Du kan få leveret komplet produktionsgrundlag såsom tekniske tegninger, 3D filer og eventuelt et reference-produkt der viser kvaliteten der ønskes, i det færdige  produkt.

Og vi tager gerne dialogen med din produktionsvirksomhed for at være sikker på at produktionsgrundlaget er tilstrækkeligt eller for at kunne levere supplerende materiale, alt efter ønske.

Vi kan også hjælpe med at finde underleverandører.

Vi arbejder for at gøre det så let som muligt for dig at starte produktionen af dit produkt og stå stærkere hvis du skal forhandle pris på fremstilling af det.

Uforpligtende og direkte måde at speede din udviklings proces op på. Ring 41266709.

Eller skriv en besked, her.